Velkommen til min virtuelle notesblok

Den polytekniske odyssé handler om mit arbejde og min store interesse for databehandling, dataanalyser, matematik, programmering og business intelligence. Kort sagt: Teknologier til forretningsoptimering.

Denne blog tjener først og fremmest som “notesblok” for migselv, men det kunne jo være at andre også kunne bruge nogle tips og tricks. Bl.a. ved jeg, at jeg har nogle kollegaer, der meget gerne vil have Excel tips til at gøre tingene nemmere og smartere. Jeg har derfor besluttet mig for at lave en hel sektion til dette formål.

BUSINESS INTELLIGENCE Sketch Notes (data mining graphic)

Oftest benytter jeg mig af OLAP-kuber (inkl. MDX), Tableau og Excel (rigtig meget Excel – og især VBA) og nogle gange er jeg nødt til at kombinere flere af værktøjerne i mit daglige arbejde. Jeg er superbruger i alle vores front-end BI-værktøjer og også i vores ERP-system. Flere gange støder jeg på forhindringer, som kan være svære at løse eller forstå, når man ikke har adgang til systemerne bagved.

Derfor valgte jeg at starte et selvstudie i BI development. For at lære at sætte et datawarehouse op fra bunden, udvikle kuber og lære at forstå, hvilke overvejelser man er nødt til at gøre sig – for i sidste ende at forstå, hvorfor jeg løber ind i de begrænsninger jeg gør, når jeg til dagligt arbejder med dataanalyser.

Odyssé iflg. ordnet.dk:

“[…] langvarig og begivenhedsrig rejse, fortælling eller andet forløb.”